Baggrundsmusik der skaber mersalg!

Bevidst brug af musik i butik - en gammel slager

For at forsimple et vidt begreb om brugen af musik i fysiske omgivelser, taler de fleste kort og godt om musik i butikken. Dog er dette udtryk oftest ikke så fyldestgørende som de rette fagtermer, hvorfor der da også er adskillige af den slags.

Den egentlige definition på musik i butikken daterer sig helt tilbage til 1934, hvor begrebet muzakofficielt blev introduceret for første gang, omend man tidligere havde eksperimenteret med eksempeltvist brugen af musik i elevatorer i de nye skyskrabere - deriblandt Empire State Building, som blev opført i 1931. Elevatormusikhavde samme formål som det senere formulerede muzak; nemlig at skabe et nøje kalkuleret musikalsk univers i det offentlige rum.

Musik leder os

Muzak er ofte instrumentalmusik, som er tilpasset de enkelte miljøer, således at tempo, harmonik, melodik, orkestrering og instrumentering passer til omgivelserne. Muzakken optræder i alment kendte miljøer som butikker, butikscentre, restauranter, kontormiljøer, hotellobbyer, receptioner, venteværelser og andre periferområder som elevatorer, gangarealer og toiletter. Oprindeligt eksperimenterede man faktisk med brugen af muzak i de helt gamle telefonsystemer, så begrebet “music-on-hold” går meget langt tilbage.

Som nævnt, er der idag adskillige betegnelser, der alle henviser til muzakken. Man taler, ud over førnævnte begreber som musik i butik og elevatormusik, om piped music, weather music og ambient music. Ikke alle kan direkte oversættes til dansk, men vi bruger i dag mest definitionen baggrundsmusik til at dække over de mange begreber.

Man udnytter de forskellige musikalske virkemidler til at præge kundens ageren i det fysiske rum. Eksempler herpå er restauranters brug af langsom og afslappende musik, for at få gæsten til at sidde længere, spise langsommer og derved spise og drikke mere. Eller strategisk brug af klassisk musik i vinafdelinger, for at øge salget af dyre kvalitetsvine. Endvidere er det videnskabeligt bevist, at afslappende musik i elevatoren i shoppencentret har en beroligende effekt, og får kunden til at sætte tempoet ned, og kigge i flere butikker.

Musik i enhver form og i ethvert miljø stimulerer vores følelser. Fraværet af musik i dag i det offentlige og fysiske rum er nærmest at opfatte som et lydligt vakuum.

Hvorfor kalder vi egentlig musikken afgiftsfri?

Begrebet Afgiftsfri musik er egentlig misvisende, og bunder i en udpræget misforståelse.Den engelske definition Roy Free Music eller Royalty Free Music er ikke meget bedre.

Misforståelsen bunder i, at musikken på ingen måde er afgiftsfritaget. Ophavsretten er blot ikke forvaltet af Koda, men bygger på en direkte licensering (direct license) mellem artist og forvalter.

Den enkelte artist, som har ophavsretten til sit værk, i dette tilfælde en sang, har til hver tid ret til selv at vælge, hvem der skal forvalte rettighederne. Principielt kan artisten forvalte sinde rettigheder selv. Dog er der en sikkerhed i at benytte sig af officielle forvaltningsorganisationer. Dette sikrer, at man som artist bliver honoreret, når værket benyttes til offentlig afspilning.

Det betyder, at PMC’s musikbibliotek ikke kun består af såkaldt “populærmusik”, men også Koda-fritaget musik. PMC betaler stadig afgifter for musikken, men da vi kan afregne direkte med forvaltningsorganisationen for den del af musikken, der ikke forvaltes af Koda, springer vi et led over, og vi kan derfor integrere musiklicensen i det løbende abonnement.

Er den direkte licenserede musik ukendt?

Direkte licenseret musik kan sagtens indeholde musik fra kunstnere, som man kender i forvejen. Således kan kendte kunstnere som fx Sia, Sean Mendes og Justin Timberlake potentielt optræde i biblioteket under aliaser.

Fælles for al musik, der optræder i det Koda-fritagede bagkatalog er dog, at det aldrig vil kunne høres i radioen. Man kan nemlig ikke lade flere organisationer forvalte sine rettigheder, med mindre man laver en særaftale (creative commons), hvor man helt eller delvist frasiger sig sine rettigheder til et værk. Hos PMC sikrer vi os, at der er certificerede aftaler omkring forvaltningen af musikken, så det er garanteret, at al musik er helt lovlig at bruge.

Da al musik i PMC’s katalog er håndplukket, garanterer vi, at standarden på musikken - direkte licenseret eller ej - lever op til de forventninger, som er forventet.

Teknologiens ord for holisme markedsføring?

Før den teknologiske evolution for alvor fik fat i os, og på flere områder udvidede vores apparater i forhold til markedsføringsmekanismer, var forudsætningerne for at kommunikere en helt anden.

Uden at blive for filosofisk, vil jeg nu alligevel vove at bringe tanken om holisme ind i denne artikel. Den holistiske tanke om, at enkeltstående fænomener betragtes som en helhed, og at helheden opnår synergier er derved styrkes, kan som sådan overføres til markedføring, og den nye tendens til at ynde at bruge begrebet Omnichannel. Begrebet er endnu ikke videnskabeligt defineret, hvilket giver plads til personlig tolkning, uden at få nyudklækkede Cand.Merc’ere på nakken.

Med den teknologiske evolution udvides antallet af markedføringskanaler og mulighederne for at udnytte disse konstant. Tanken om at have kunden i fokus er ikke ny i marketing. For det er jo nu engang kunden, der fører til salg af ens produkter. Men muligheden for at udnytte det faktum er i konstant udvikling i kraft med, at midlerne til at nå kunden på helt nye måder forbedres. Hvor man før i tiden prøvede at nå kunden med spredehagl forstået på den måde, at man i større organisationer arbejdede mere eller mindre uafhængigt af hinanden i forsøget på at nå ud til kunden via de enkelte kanaler - multi channel - er det nu målet, at kunden skal være centrum for en sammenhængende helhedsoplevelse; en slags holistisk filosofi om man vil. På den måde vil hullerne mellem de mange kommunikationskanaler udviskes, og man vil som forbruger føle sig indfanget i et holistisk univers, hvor alle kanaler smelter sammen, og man bliver følelsesmæssigt engageret. Man bliver en loyal kunde.

For at eje kunden, skal man kende kunden. Man er nødt til at kunne indsamle data fra kunden, som kan deles og bruges på tværs af alle kanaler. Det kan man bl.a. gøre ved at oprette et loyalitetsprogram, få kunden til at følge virksomheden på et socialt medie, eller blot ved kundens første online-køb. Ved alle tilfælde opgiver kunden personlige oplysninger, som giver unik adgang til data. Den værdifulde kan indsamles, analyseres og udnyttes til at kende kundens adfærd på de forskellige kanaler,. Det kan være sidste køb i butikken eller online, sidst læste nyhedsmail, seneste login på loyalitetsprogrammet, seneste adfærd på de sociale medier, ja sågar hvor lang tid man har brugt og ved hvilke varegrupper på webshoppen eller i butikken.

Det lyder for nogle som en gang manipulerende overvågningspropaganda, og det er det for såvidt også, men man må huske på, at kunden normalt vil opleve en harmonisk helhedsoplevelse i interaktionen med virksomheden, så det er til gavn for begge parter. Dette er bestemt et vigtigt element for Pro Music Consultat integrere i vores arbejde med in-store media, herunder Digital Signage, PMC Radio (musik streaming), Scent Marketing og hele vores online platform.